National Cybersikkerhed

Online Kvalifikation

Virtuel trÆning

National Cybersikkerhed

De Danske Cybermesterskaber 2021 er for alle mellem 15-25 år.

Du kan vælge at starte i virtuel træningslejr med undervisning, hands-on og udfordringer, hvor du bliver coachet og undervist af førende danske og udenlandske cyberspecialister. Eller du kan gå direkte til kvalifikationen, hvor du kæmper om en adgangsbillet til De Regionale Cybermesterskaber og derfra videre til De Danske Cybermesterskaber.

Og hvem ved, måske går du hele vejen til Det Danske Cyberlandshold, der drager til Tjekkiet til september! 

De Danske Cybermesterskaber

8. maj

 Hvem bliver Danmarks Cybermester? Og hvem kommer på Cyberlandsholdet?

Der bliver i alt 100 unge, som kvalificerer sig til deltagelse i finalen om De Danske Cybermesterskaber. Det bliver en fantastisk event, som afvikles den 8. maj!

Her samler vi Regionsmesteren + de 4 runner up’s fra hver af de to aldersgrupper fra alle 5 Regionsmesterskaber – altså de 10 bedste fra hvert regionsmesterskab og dermed 50 personer i alt. Desuden deltager Top 25 på landsplan fra regionsmesterskaberne fra hver af de to aldersgrupper – i alt 50 personer.

Det bliver et intenst 12 timers mesterskab, hvor der dystes i discipliner som kryptografi, reverse engineering, web sikkerhed, netværkssikkerhed, forensics, penetration testing og meget mere.

Det er dagen, hvor vi finder og fejrer Danmarks Cybermester 2021 i begge aldersgrupper.

De 2 nykårede Danmarksmestre og de 23 bedst placerede fra finalen bliver udtaget til den bruttotrup, der efterfølgende kæmper om de 10 pladser på Det Danske Cyberlandshold 2021!

Vi glæder os!

Regionale

Mesterskaber

Afholdt

17. april

De Regionale Cybermesterskaber afholdes den 17. april i alle 5 regioner: Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland, Sjælland og Syddanmark.

Deltagerne inddeles i to aldersgrupper:

  • Gruppe A: 15-20 år
  • Gruppe B: 21-25 år

Mesterskaberne afvikles samtidig i hele landet og varer 12 timer, hvor vi blandt andet dyster inden for exfiltration, exploitation, cypher breaking, XSS, SQL Injection, forensics og meget meget mere.

Vi kårer Den Regionale Cybermester i hver af de to aldersgrupper. De regionale vinderne går direkte videre til finalen om De Danske Cybermesterskaber. Men der er også andre vindere den dag. De 4 runner up’s i hver aldersgruppe fra hvert regionsmesterskab samt Top 25 i hver aldersgruppe på landsplan vinder også en adgangsbillet til deltagelse i finalen til De Danske Cybermesterskaber.

For at deltage skal du klare 6 af de 10 opgaver i kvalifikationen. Herefter får du tilsendt en kode, som giver dig adgang til alle detaljer omkring, hvor vi afholder De Regionale Cybermesterskaber, hvem der er din lokale kontaktperson og hvor du får udleveret dit CyberKit.

Online

Kvalifikation

Afholdt

uge 11-12

Kvalifikationen er din vej til at blive dansk Cybermester og til Cyberlandsholdet

Kvalifikationen starter den 15. marts og slutter den 28. marts. Den består af 10 opgaver og løser du 6 af dem, så er du sikret din videre deltagelse i turneringen.

Hvis du har styr på scanning, usikre hjemmesider, monitorering og passwords? Og har set en Linux-terminal før? Eller hvis du er rigtig hård, ved du måske også lidt om buffer overflows, krypto pg SQL? Så er du godt rustet til den virtuelle kvalifikation.

Uanset om du er “grøn” eller “rigtig hård”, så lover vi dig udfordringer og en spændende kvalifikation.

Gennem kvalifikationen og resten af mesterskabet kæmpes der i to aldersgrupper:

  • Gruppe A: 15-20 år
  • Gruppe B: 21-25 år

Kvalifikationen er din vej til De Danske Cybermesterskaber!

Virtuelle

TrÆningsdage

Afholdt

uge 8-10

Cyberopgaver, udfordringer og hands-on træning

Vi vil gerne give dig de bedste muligheder for at nå til tops! Derfor har vi sikret, at nogle af de bedste cybereksperter underviser dig!

Allerede efter første session er din grundlæggende cyberviden på plads. Og efter sidste session har du også styr på scanning af netværk, kunsten at finde sikkerhedshuller, forstå crypto, kali linux og meget mere.

Der er 8 virtuelle træningssessioner med cyberopgaver, udfordringer og hands-on træning.

Underviserne er toppen af danske og udenlandske cyber-specialister!